Tilsyn

TILSYNSRAPPORT SKOLEÅRET 2016 VEJEN

 

TILSYNSRAPPORT SKOLEÅRET 2015/2016

 

Skole: Vejen Friskole

Skolekode: 575013

Tilsynsførende: Peter Dal Lawaetz

 

Overværede fag:

Jeg har besøgt skolen den 25/11 – 2015, den 25/1 – 2016, den 23/2 – 2016 samt den 7/3- 2016.

Jeg har overværet undervisning i følgende fag: Morgensamling med fortælling, Læsebånd 2. kl., dansk i 0., 1., 6., 7. + 8. kl., mat. I 3., 4., 5., + 9. kl., musik i 4. kl., tysk i 7. kl. idræt i 2./3. kl. og 8./9. kl. samt værkstedsfag i 6. kl. Besøgene har været aftalt med skolelederen, men ikke med de involverede lærere, som var uforberedte på mine besøg.

 

Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.

Under besøgene i klasserne har jeg dels overværet den fælles tavleundervisning, dels gået rundt blandt børnene og set og hørt hvad de enkelte børn arbejdede med, og hvordan niveauet var. Jeg har hørt børnene læse op, set hvordan de greb løsningen af opgaver an, og overværet hvordan de indgik i samarbejdet med hinanden. Ud over den spredning, der naturligt er i de enkelte årgange, har jeg kunnet konstatere, at elevernes standpunkt i fagene generelt ligger rigtig fint og er fuldt på højde med hvad der er almindeligt i folkeskolen. De faglige test, som skolen løbende foretager, understøtter dette til fulde.

 

Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Skolen tilbyder en bred vifte af fag inden for både boglige, kreative, musiske og praktiske fag, en vifte der betyder, at der er udfordringer til børn med mange forskellige forudsætninger. Fagenes spektre dækker fint, hvad der er almindeligt i folkeskolen. Skolen tilbyder afgangsprøver, og undervisningens indhold og form betyder, at børnene kan indstille sig til prøverne helt på lige for med eleverne i folkeskolen. Specielt skal nævnes, at man på skolen er meget langt med brugen af ny teknologi – således har alle børn I-pads, som de allerede i de første årgange bliver helt fortrolige med, og som anvendes som en naturlig del af undervisningen.

 

Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling af kønnene.

Skolen er en dansk friskole, hvor daglige fællessamlinger med sang og fortælling indgår som naturlige ting i hverdagen. Fortællingernes indhold er hentet bredt fra de danske folkeeventyr, Danmarks,- og verdenshistorien, god litteratur samt børnenes egne bidrag. Ved fællessamlingerne kan alle på tværs af køn og alder komme til orde, og jeg oplever et åbent og tillidsfuldt forhold elever og lærere imellem, hvilket undervisningstimerne også bærer præg af.

Som jeg oplever skolens daglige virke og ånd, lever den fuldt op til lovens intentioner.

Vurdere af om undervisningssproget er dansk, med mindre der er givet dispensation.

Bortset fra sprogfagene (engelsk og tysk), hvor en del af konversationen naturligt foregår på det pågældende sprog, foregår al undervisning på skolen på dansk såvel i skrift som på tale.

 

Samlet vurdering.

Jeg oplever Vejen Friskole som en god skole. Der er på skolen et godt klima både på lærerværelset og eleverne imellem. Skolen har en synlig, dygtig og visionær ledelse, og jeg oplever generelt lærerne som fagligt dygtige og velforberedte. Der er et godt undervisningsklima i klasserne, hvor der er den fornødne ro, der skal til for at kunne koncentrere sig og modtage undervisning. I forældre kan være trygge ved at sende jeres børn på Vejen Friskole.

 

Nærværende tilsynsrapport oplægges iht. gældende lov på skolens hjemmeside til orientering.

 

Aller, den 5. maj 2016

Peter Dal Lawaetz

Tilsynsførende.

 

 

TILSYNSRAPPORT VEJEN FRISKOLE 2014/2015

Siden jeg den 15. februar af forældrekredsen blev valgt som skolens eksterne tilsyn for en periode af 4 år, har jeg været på tilsynsbesøg på skolen i 3 omgange. I henhold til gældende regler, skal jeg en gang årligt i forbindelse med generalforsamlingen indgive en skriftlig tilsynsrapport, som skal lægges op på skolens hjemmeside, så den er tilgængelig for ministeriet, jer forældrene og andre interesserede. Min tilsynsrapport for skoleåret 2014/2015 har jeg overgivet til skolelederen, Lars, som efterfølgende vil lægge den på hjemmesiden.

Jeg har været på tilsynsbesøg den 5. marts, den 20. marts og den 15. april. Jeg har været rundt i de forskellige klasser og overværet undervisningen i de forskellige faggrene i såvel de boglige som de praktiske og kreative fag, ligesom jeg har deltaget ved skolens morgensamling. Herudover har jeg haft flere gode samtaler med både skolens leder, Lars, samt flere af skolens lærere.

VALG SOM FORÆLDREVALGT TILSYN

Jeg var som de fleste ved på besøg på skolen den 15. februar, da jag var opstillet til valg som skolens eksterne tilsynsførende. Jeg blev, som de fleste ved, valgt for en periode af 4 år, og jeg vil gerne takke for den tillid, som dermed blev vist mig.

Det var en fin dag for et første besøg på skolen, da jeg direkte efter valget kunne gå til teaterforestilling, hvor jeg fik lejlighed til at se alle skolens elever udfolde sig på og bag scenen. Det var rigtig fint.

Og hvad var bedst?  Noget af skuespillet, musikken, teknikken, sangen…??   Tja, i virkeligheden er det vigtigste ved sådan en forestilling, hvor alle elever fra børnehaveklassen til 9.klasse er sammen PROCESSEN. De to uger, der ligger forud for forestillingen. To uger – jamen var det da ikke bedre, at de havde dansk, matematik og engelsk? Og nej, det var det ikke. Sådanne to uger er det brændstof, der skal til for at få overskud til dagligdagens trummerum, og det er her børnene gennem samarbejde på kryds og tværs af alder og boglige evner bliver tømret sammen og det sociale grundlag bliver lagt for at børnene trives og har det godt med hinanden. Og det er igen betingelsen for at kunne indlære dansk, matematik og engelsk.

det bedste ved forestillingen var i mine øjne en scene, hvor en lille purk kom ind og havde glemt sin replik. En af de store piger, der var med i scenen, bøjede sig ned og hviskede ham ordene i ørerne, og efter et par forsøg fik han fremstammet sin replik. Da han herefter gik ud af scenen, vendte pigen sig om og gav ham et par anerkendende klap på ryggen. Så er succesen hjemme!

Jeg glæder mig til at komme rundt i klasserne og opleve børnene i undervisningen.

TILSYNSBESØG TORSDAG, DEN 5. MARTS 2015

Jeg indledte mit første tilsynsbesøg på skolen med besøg i 1. klasse, der havde matematik.

Læreren indledte timen med at skrive op på tavlen, hvordan timen ville forløbe – en rigtig god ting, der er med til at skabe struktur og overblik for mange børn (også i de større klasser). Herefter arbejdede børnene individuelt med udleverede kopiark, inden de gik over til at arbejde individuelt i deres matematikhæfter. Som afslutning gik børnene over til den mere kreative del med fremstillingen af deres ”geo-væsener”, som er figurer fremstillet kun ved brug af firkanter, trekanter, rektangler og vinkler. Når figurerne er færdige, skal de bytte figurer og tælle hvor mange forskellige figurer er brugt til de andres ”geo-væsener”.

Herefter gik turen til 4./5. kl. som arbejdede sammen om et kreativt projekt med fremstilling af en miniby. Læreren fortalte, at begrundelsen for valget af projektet dels var at ryste de to klasser sammen, dels underemner som målestoksforhold, samfundsstruktur mm. Nogle børn var i gang med fremstilling af forskellige huse og bygninger, mens andre var ved på en stor finerplade at tegne en by op med veje, jernbane mm. Det er altid interessant at iagttage børn i sådan en arbejdsproces – nogle er aktive og arbejdsomme (vi skal ha’ et produkt på banen), nogle står koncentreret og måler og tegner og bruger meget energi på at lave det så fint som muligt, nogle er lokomotiver mens andre er mere passive ”tendere” osv. Børn har forskellige evner og forcer, og sådanne projekter er vigtige, så også de børn, der ikke nødvendigvis er super boglige får mulighed for at bruge deres evner positivt til gavn for et fælles projekt.

Så gik turen til 7. klasse som havde engelsk. I starten fortalte eleverne læreren om en forestående konfirmations-forberedelsestur, som de skulle på, og som de var meget optaget af. Herefter foregik alt på engelsk. Læreren gav først en mundtlig introduktion af timens forløb, og en elev forklarede kammeraterne, hvad det spil de skulle spille i slutningen af timen, gik ud på. Herefter gik man i gang med individuel løsning af forskellige skriftlige opgaver. Nogle arbejdede sig slavisk gennem hæfterne fra en ende, mens andre sprang lidt i opgaverne. Jeg snakkede lidt med nogle af dem om faren ved den sidste metode, hvor de jo kunne ende op med alle de ”kedelige” opgaver til sidst. Til sidst gik børnene over til at arbejde med spillet” Who am I”.

Sluttelig var jeg inde i 9. klasse i dansk. Jeg kom lidt før tid og overværede slutningen på tysktimen, hvor børnene skulle forklare forskellene på Berlin og deres egen by – på tysk selvfølgelig. Dette foregik på et meget fint niveau. Herefter fik børnene en grundig introduktion til de mundtlige prøver i dansk både i form af indhold og struktur suppleret med gode råd til både disposition og fremlæggelse – en vedkommende information, der naturligt havde børnenes interesse og som medførte god spørgelyst.

Alt i alt en god dag, hvor der grundlæggende var tale om god forberedelse og afvikling af en alders-svarende undervisning, og hvor børnene befandt sig på et tilfredsstillende niveau med den forskellighed, der er naturligt for de enkelte årgange.

TILSYNSBESØG TORSDAG, DEN 20. MARTS 2015

Dagen begyndte med en times fællessamling – det var officielt ”Lykkens dag”, hvilket blev vendt, efter at vi havde sunget 2 sange. En lærer fuldendte ugens fortællinger fra kunstens verden med historien om Dali og syrrealisterne. Fortællingen blev fulgt med stor interesse og god lydhørhed. Det er lang tid for de mindre børn at skulle sidde stille, men på et tidspunkt blev alle kommanderet op og stå og lave hop mm., så krop-pen kunne blive rørt. Så kunne man lidt igen!

Så blev der orienteret om den forestående emneuge med minisamfund. Børnene fik at vide, hvilke hold de skulle være på, og hvilket lokale, der blev deres stamlokale. De blev efterfølgende sat i salen i de grupper, de skulle fungere i. De samme grupper skulle de være i under morgensamlingerne.

Til sidt kom en anden lærer op og fortalte om den forestående solformørkelse, hvilke blev illustreret fint ved brug af 3 af børnene, som illuderede sol, måne og jord, og blev flyttet rundt om hinanden som det er tilfældet i virkeligheden. Fin måde at anskueliggøre dette fænomen for børnene.

Efter en snak med Lars – bl.a. med præsentationen af de spændende byggeplaner – og en snak med lærere på lærerværelset, gik jeg med til engelsk i 3. klasse. Her indledtes timen med fællessang af 3 engelske sange. Sangene blev fundet frem på skærmen, og børnene sang så til. Herefter arbejdede børnene individuelt i deres engelske arbejdshæfter ”Step-stone”. Der var en god ”arbejdsdisciplin”, og der blev arbejdet fint med tingene.

Så var jeg med til musik i 6. klasse. Timen begyndte med fællessang af 2 elevvalgte sange, og der blev sunget godt med. Herefter gik man i gang med at finpudse sangen ”stay with me”, som der havde været arbejdet på de sidste fire timer. Denne gang var der specielt focus på nuancerne i styrke, og der blev talt om begreber som forte, forte fortissimo, piano osv. Problemet (og fordelen) ved sammenspil i en klasse med 18 børn, kan være den, at alle bliver en del af projektet og deltager aktivt hver med deres evner og kunne, men her var alle i gang, og det gik rigtig fint.

TILSYNSBESØG ONSDAG, DEN 15. APRIL 2015

Første time overværede jeg 8. kl. lave læseprøver i dansk, en årligt tilbagevendende begivenhed, der dels er et godt redskab for læreren i det fremadrettede arbejde, godt for elevernes selverkendelse og som samtidig danner et godt grundlag for den faglige snak ved forældresamtalerne.

Jeg gik derpå over i 9. kl. som arbejde med geometri. Eleverne arbejdede i grupper på deres I-pads med opgaveløsninger af repetitionsstof. Og geometri er jo noget med blyant, lineal, tegnetrekant og vinkelmåler – blot ikke her: Det hele lige fra opgaveudlevering over opgaveløsning til aflevering til læreren foregik via I-pad.  Hatten af for de meget avancerede og brugervenlige matematikprogrammer, der fås i dag – jeg er dybt imponeret! Et par enkelte af pigerne sad minsandten med blyant og papir til deres opgave. På min forespørgsel forklarede de, at de ikke havde haft teknologi i den skole de kom fra, og at de desuden synes, at det var nemmere – måske hang de to ting sammen.

På vej til pause stak jeg hovedet ind i sløjdlokalet, hvor 5. kl. arbejdede med fremstilling af nogle fine bakker.

I pausen fik jeg af en lærer demonstreret det nye evalueringsprogram, som skolen havde anskaffet. Et helt fantastisk arbejdsredskab for lærerne, og en stor hjælp i tilrettelæggelsen af den fremadrettede undervis-ning ud fra den enkeltes behov.

Efter pausen gik turen til 2. klasse, en lille klasse med kun 8 drenge. Nogle af drengene var lidt friske i det, og havde svært ved at finde ind fra det gode vejr og til engelsktime, men da alle var samlet gik undervisnin-gen i gang. Læreren(en vikar)havde valgt en elev (det gik på skift) til at være ”Lærer”, da hun fandt, det ville være sundt for børnene at skulle leve sig ind i lærerrollen og de frustrationer, der kunne ligge her. Den første del af timen løste børnene opgaver i deres hæfter, hvorefter de blev sendt ud til ”ude-engelsk” Børnene skulle fine nogle brikker med engelske ord og derefter skrive dem ind på nogle udleverede opgave-ark – lidt af en udfordring med en livlig drengeflok, der havde gode øjne til cykler, bolde og andre legered-skaber, men de fleste fik da løst deres opgaver. Til sidst gik man i klassen, hvor børnene fik lov til at vælge forskellige engelsk spil på deres I-pads.

KONKLUSION

Sammenfattende fra mine besøg kan jeg sige, at jeg generelt har mødt dygtige og velforberedte lærere, der har leveret en god og sober undervisning. Jeg har oplevet et godt undervisningsmiljø, hvor der generelt er ro omkring undervisningen og udfordring til børn på de forskellige niveauer, hvor de nu befinder sig, lige som der en god tone børnene og de voksne imellem. De undervisningsmaterialer, som jeg har set, har været tidssvarende og relevante. Jeg kan forsikre jer forældre om, at I kan være trygge ved at have jeres børn på Vejen Friskole.

Jeg er som garant overfor ministeriet af jer forældre valgt til bl.a. at sikre, at I her på stedet tilbydes en undervisning, der kan stå mål med det, der normalt kræves i folkeskolen. Jeg skal således udtale følgende:

 

  • At Vejen Friskole fuldt ud giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  • At Vejen Friskole gennem undervisning og samvær forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
  • At Vejen Friskole kan kendetegnes ved et godt forhold mellem lærere og elever overordnet præget af gensidig tillid og respekt.
  • At Vejen Friskole som helhed tilbyder eleverne et godt læringsmiljø.

 

Aller, den 16. april 2015

Peter Dal Lawaetz

Eksternt tilsyn

Tilsynserklæring marts 2013
Skolekode: 575013


 Jeg er af forældrekredsen ved Vejen Friskole valgt til at føre tilsyn med at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Tilsynet skal omfatte:

  • elevernes standpunkt i fagene: dansk, matematik og engelsk
  • om skolens samlede undervisningstilbud svarer til Folkeskolens
  • om eleverne får de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i Folkeskolen
  • om undervisningssproget er dansk
  • om kvaliteten af de anvendte undervisningsmaterialer står mål med det, der bruges i folkeskolen

Som tilsynsførende må jeg ikke have børn på skolen eller have nær tilknytning til bestyrelse eller personale. Jeg skal besøge skolen mindst én gang om året, og besøget skal have et omfang, der mindst svarer til en skoledag.

Jeg har selv en pædagogisk baggrund, idet jeg er cand.mag. og underviser i dansk, fransk og spansk på Vejen Gymnasium og HF. Jeg har tidligere været studievejleder i gymnasiet i 10 år. Jeg valgte at stoppe som studievejleder for at få mere tid til undervisningen. Jeg har endvidere en master i IT, sprog og læring fra IT-Vest.

Jeg har i år besøgt skolen den 12. og den 14 marts.

Morgensamlingerne handlede begge dage om Skagensmalerne hhv. P.S. Krøyer og Michael Ancher.  Der blev fortalt om malerne og om livet på Skagen lige før 1900 i et levende sprog, som også de mindste elever kunne forstå. Samtidig blev der vist mange billeder  på storskærm, både kendte og mindre kendte.

0.klasse:

Timen blev indledt med en opsamling på, hvad der var foregået  til morgensamlingen. Hvor meget havde eleverne fået ud af fortællingen og billederne? Svarene var fx ”Michael Ancher”, ”ild” og ”Marie”. Det var tydeligt at nogle af eleverne havde fået meget ud af både billeder og fortælling. Snakken mundede ud i, hvem der havde været i Skagen, og kortet blev rullet ned, så vi kunne se, hvor langt der var fra Vejen til Skagen.

Herefter  fik eleverne udleveret en masse små plastickuber i forskellige farver.  Den enkelte elev skulle tælle, hvor mange røde kuber der var i hans dynge, og så skulle han farve det samme antal tern røde på et stykke ternet papir. Dernæst de gule, de grønne osv.

Timen sluttede med at 0. klasse 2 og 2 skulle spille x og o med en terning. Der var mange tal i denne time, og eleverne nød tilsyneladende denne blanding af leg og læring.

8.klasse – historie

Historietimen i 8.klasse var meget aktuel, idet klassen netop havde beskæftiget sig med Falklandsøerne og deres tilhørsforhold til Storbritannien under det overordnede emne Commonwealth. Klassen havde i de foregående timer arbejdet med nyere tid, og nu skulle de så søge oplysninger om en række engelske konger fra Vilhelm Erobreren til Victoria.

Klassen arbejdede meget ihærdigt med emnet, og der var gang i mange I-pads og pc’er. Arbejdet er bl.a. forberedelse til Londonturen som klassen skal på efter påske.

4.- 5. klasse værkstedsundervisning

Eleverne fra 4. og 5. klasse var delt i 3 hold der havde hhv. sløjd, håndarbejde og billedkunst. I træsløjd blev der arbejdet med fremstilling af små kasser til ting og sager, plader til at sætte gryder fra på og spånplader, der siden skulle dekoreres med søm og garn. Enkelte elever øvede sig i at bruge en boremaskine til at skrue skruer i et stykke træ.

håndarbejde blev der fremstillet ’ugly dolls’. Og de var ugly – med uens øjne, store munde og skæve næser. Der var mange teknikker at lære i forbindelse med at tegne, klippe, dekorere og sy dukkerne. Bare det at tråde en nål er en stor opgave for nogle. Der skulle også sys på symaskine, så der var gode muligheder for, at de mere erfarne kunne hjælpe de mindre erfarne.

billedkunst  arbejdede de med kontraster og abstrakte billeder. Opgaven gik ud på at lave 2 tegninger som stod i kontrast til hinanden. De to billeder skulle så klippes /rives itu og sættes sammen på ny. Herved fremkom der abstrakte billeder med kontraster.

1.klasse – engelsk

Der stod egl. engelsk på skemaet, men 1. klasse var gået sammen med de andre elever fra indskolingen om at dramatisere ”Klods Hans”. Der var masser af energi og engagement i skuespillet, og hvis man ikke lige kunne komme i tanker om, hvad man

skulle sige, var der straks en behjælpelig lærer, der lagde en ordene i munden. Eleverne fungerede tydeligvis godt sammen som gruppe, og alle deltog aktivt som hhv. hovedpersoner og bipersoner.

Timen sluttede med, at eleverne så en professionel opførelse af ”Klods Hans” med dukker på skærmen.

4.klasse – musik

Eleverne fra 4.klasse tumlede rødkindede ind i lokalet efter sneleg i frikvarteret. De var åbenlyst oplagte til en musiktime.

Fra starten lå planen fra timen klar, og den blev skrevet på tavlen:

  • Sang
  • Nodelære
  • Rytmeleg

Der var stor interesse for at vælge sange, og bortset fra at ”Marken er mejet” blev afvist pga. årstiden, var det eleverne, der fik lov. De rytmiske sange er klart nok i højsædet, så der blev sunget Sebastian, Kim Larsen og Natascha. Det er slet ikke nemt at følge med til at synge ”Giv mig Danmark tilbage”, kan jeg hilse og sige.

Nodelæren imponerede mig virkelig. Allerede i 4. klasse har de styr på de helnoder, halvnoder, fjerdedelsnoder og ottendedelsnoder, læreren tegner på tavlen. Ikke nok med det, kryds for og b for, halve toner op og ned og pauser var også kendt stof for de fleste af eleverne.

For at understrege nodeværdierne skulle eleverne til sidste klappe forskellige rytmer som blev skrevet på tavlen. Der blev tegnet di-di-da-noder, og huskereglen er: hotdog brød. Der blev også tegnet sekstendedelsnoder, og så lyder huskereglen: remoulade. Hvem siger det skal være kedeligt at lære noder?

Eleverne viste da også stor interesse for både at klappe de forskellige rytmer i kor og alene.

5.klasse – dansk

I dansktimerne i 5.klasse har alle eleverne Ipads – udlånt fra CFU. Og det var populært. Læreren havde sendt tekst og opgaver til deres Ipads, og der foregik en videndeling om Ipad’ens funktioner på kryds og tværs i klassen fx om dropbox, hvordan lyden kan slås til og fra, hvordan billedet kan fryses m.m.

Eleverne havde læst en novelle ”Nr. 56” af Dennis Jürgensen. Selv om der var tale om en længere tekst, havde de også undersøgt Dennis Jürgensens biografi og bibliografi. Der var en del danskfaglige begreber at holde styr på, og det lykkedes rigtigt godt.

Først udspandt der sig en diskussion om, hvilke genrer Dennis Jürgensen bevæger sig i: splatter, gru og gys, kærlighed, horror, science fiction, krimi og fantasy. Eleverne slap ikke af sted med bare at sige navnet på en genre, de skulle også redegøre for, hvad genren dækker over, og det kunne de i 5.klasse.

Dennis Jürgensens biografi gik eleverne noget op i, da han jo er nulevende, og man kan besøge hans hjemmeside. Nogle elever havde også fundet ud af, at han havde en fanklub, hvor man kunne diskutere med andre læsere og få kontakt med forfatteren selv.

Bibliografien var også vigtig, da eleverne kunne læse små resumeer af, hvad hans forskellige værker indeholder. Det er vigtigt ud fra et kort resumé at kunne danne sig et indtryk af en bog, da det jo bl.a. er sådan, man kan finde nye bøger på biblioteket fx, når man læser en bagsidetekst.

Det blev gjort klart for eleverne, at der var et konkret formål med de opgaver, de havde fået.

Jeg er imponeret over de mange danskfaglige begreber, 5.klasse behersker allerede. Nok spiller det en rolle, at klassen er blevet udstyret med Ipads, men den gode forberedelse og engagementet i timen afslørede en danskundervisning, der helt klart skærper elevernes lyst til at læse videre på egen hånd.

6.klasse – matematik

I 6.klasse arbejdede de med hyppighedstabeller med frekvens og pindediagrammer. Eleverne skulle også udregne gennemsnit og beregne sandsynlighed.

Timen før havde de arbejdet med forekomsten af hårfarve i klassen. Der var lavet en optælling, og der var blevet opstillet et pindediagram over de lyshårede, de mørkhårede, de rødhårede de sorthårede og de, der havde leverpostejfarvet hår. Sådan blev det hele lidt mindre abstrakt.

I 6. klasse var de også blevet udstyret med Ipads fra CFU, dog var der kun en Ipad pr 2 elever. Et par af eleverne viste mig, hvordan man smart kunne vælge, om man ville lave pinde-, søjle- eller cirkeldiagrammer.

I den time jeg overværede, arbejdede eleverne med opgaver. De arbejdede sammen 2 og 2, dvs. at de havde rig mulighed for at diskutere opgaverne og deres løsning. En metode der rummer gode indlæringsmuligheder både for den stærke og den svage elev.

2.klasse – dansk

Jeg husker tydeligt klassen fra sidste år og er opmærksom på, at der er en ret stor spredning i klassen. Det betyder, at der skal være tydelige rammer for det faglige arbejde, og det er der. Det lykkes læreren at få fuldstændig ro efter få minutter. Stavehæfte og dagbog skal ligge på hjørnet af samtlige borde, før kan undervisningen ikke gå i gang. Og det gør de så. En enkelt har glemt stavehæftet, men det problem er hurtigt løst.

Alle skriver datoen 14 / 3 øverst på papiret (klassen er lige begyndt at arbejde med dagbøger, så det med datoen er vigtigt).

Så er der staveord: banan – bananen – bananer osv. Ord der lyder næsten ens, men som staves forskelligt. Ordene bliver læst meget tydeligt. Der bliver gjort særligt opmærksom på ’kineserlyden’ i ’bange’ og drillevokalerne i ’bestemt’ og ’bestille’.

Alle stavebøger lukkes og lægges på hjørnet af bordet, hvorefter en elev samler dem.

Så deles der øvebøger ud til diktat og håndskrift. Nu arbejder eleverne individuelt . Hvis man bliver færdig før tid, kan man arbejde med dagbogen.

Jeg får lov at kigge i en del dagbøger. Det, der slår mig, er elevernes evne til bare at skrive løs med stor fortælleglæde. De fortæller om stort og småt fra skoledagen. Det går igen at fagene er ’sjove’. Legekammerater og kæledyr er også populære emner. En del elever skriver med en usædvanlig stor korrekthed, medens andre i højere grad skriver ’lydskrift’ – dog fuldt forståeligt. For mig er det helt oplagt, at hensigten med disse dagbøger ikke er den samme som med de øvebøger, der træner staveord og diktat. I dagbøgerne handler det om at bruge skriftsproget spontant uden at skulle hæmmes af stavning og grammatik.

Timen præges af disciplin, men der er i lige så høj grad en venlig lærerhånd om skulderen, når bogstaverne driller.

7.klasse – matematik

Klassen arbejdede i den time jeg var der parvis med opgaver i grundbogen. Emnet var ’Rumfang’, og snakken gik lystigt om formler for udregning af fx en cylinders rumfang. Det var læreren, der havde dannet parrene, fik jeg siden bekræftet, og det var tydeligt, at der foregik differentieret undervisning, hvor de stærke elever havde en opgave med at hjælpe og forklare for de svagere elever.  Grundbogen virkede meget indbydende med farvestrålende illustrationer og interessante og sjove opgaver. Enkelte af eleverne eksperimenterede med, hvor store tal man kunne regne sig frem til på lommeregneren. I denne klasse var det lommeregnere, der lå på bordet – ikke Ipads og pc’er.

3.klasse – dansk

3.klasse var i gang med ’Læseraketten’, og emnet var Nicaragua. Eleverne læser små historier om børn i Nicaragua og får derved et indblik i en dagligdag, der er meget forskellig fra deres egen.

Denne dag havde de læst om Tonio, der arbejder på en losseplads i Managua. Eleverne blev bl.a. bedt om at genfortælle, hvad de havde læst. Det var tydeligt at de var meget optagne af det anderledes børneliv, og i det hele taget det at se anderledes ud. Et par elever i klassen fortalte om deres rødder i hhv. Etiopien og Benin. Verdenskortet blev rullet ned, så vi alle kunne se, hvor de pågældende lande ligger.

Eleverne viste mig nogle breve og tegninger, de havde lavet med henblik på at sende dem til Tonio, som de havde læst om. Brevene var nogenlunde enslydende, men de var formuleret på et formfuldendt spansk. Imponerende klaret 3.klasse!! (naturligvis med behørig hjælp fra læreren). De breve bliver Tonio glad for.

I slutningen af timen startede eleverne på et nyt projekt. De skulle i grupper finde på og lave regler for en leg. Opgaven lød på, at legen skulle være en fangeleg med dyr og krybskytter. Først var der brainstorming: Hvad skal legen hedde? Hvilke rekvisitter kan komme på tale?  Skal der være fælder? Kan man blive befriet? m.m. Så var eleverne klar til at gå i grupper og diskutere og skrive ned. De blev ikke færdige i denne time, men det var planlagt, at der skulle bruges endnu en time på projektet.

Det var åbenlyst for mig, at aktiviteterne i denne time gik ud på at demonstrere, hvor vigtigt det er, at vi kan kommunikere med hinanden. At man kan nedskrive regler, som kan forstås og bruges af andre, at man kan læse om og få indblik i andres livsvilkår, og at man kan kommunikere med mennesker på den anden side af jorden. Eleverne kunne sikkert godt have formuleret sig på engelsk i stedet for spansk, men så vil Tonio garanteret ikke have forstået deres breve.

Konklusion:

Efter 2 dage på Vejen Friskole får man et indblik i den mangfoldighed, der hersker. Det er min klare vurdering, at den samlede undervisning på Vejen Friskole fuldt ud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I enkelte fag fx engelsk (som der undervises i fra 1.klasse), vurderer jeg, at friskolen overgår folkeskolens krav.

I danskfaget er det tydeligt at følge den progression, der foregår fra de første til de sidste skoleår. Der arbejdes med danskfaglige emner og begreber, som vil gavne eleverne i deres fortsatte skolegang.

I 7.klasse bemærkede jeg fx at der hang grammatik-plakater med latinske betegnelser. At disse betegnelser ikke er helt nye for de af eleverne, der fx fortsætter på gymnasiet, er en meget stor fordel. Danskfagligt svarer elevernes standpunkt mindst til det, der kræves i folkeskolen på tilsvarende klassetrin.

Hvad angår engelskundervisningen, er det min vurdering, at den overgår de krav, der stilles i folkeskolen. Legen med farver, billeder, sange og mange andre pædagogiske påfund, som jeg har overværet på Vejen Friskole allerede i 1.klasse, giver eleverne et stort skub fremad. Sprogindlæring skal foregå på et tidspunkt, hvor eleverne , det er sjovt at udtale de nye ord, og hvor de går op i legen uden at tænke nærmere over, at de er i gang med det hårde arbejde, det er at indlære et nyt sprog. 

I de ældre klasser på friskolen motiveres elevernes sproginteresser yderligere af ture til hhv. Tyskland og England. Det er mit indtryk, at det kommunikative aspekt vægtes højest i sprogindlæringen. Eleverne er ikke i tvivl om, at det, de lærer, kan og skal bruges.

I matematik er mange af de timer, jeg overværer, timer, hvor eleverne arbejder individuelt eller i par med opgaveløsning. Min vurdering af deres standpunkt er, at de fuldt ud er på højde med tilsvarende årgange i folkeskolen. Der arbejdes seriøst og differentieret  så både stærke og svage elever har mulighed for at udvikle sig. Fra mine kolleger på gymnasiet ved jeg, at elever fra Vejen Friskole er fuldt ud på højde med eleverne fra områdets folkeskoler.

For alle tre fag gælder det, at de undervisningsmaterialer, grundbøger såvel som andet, der benyttes, er materialer, der også bruges i folkeskolen på tilsvarende klassetrin.

Vejen Friskole er en Grundtvig – Koldsk friskole. Det gennemsyrer hele dagligdagen på skolen. Morgensamlingen for alle elever er et eksempel på dette, men det er også tydeligt i timerne, at der bliver lagt vægt på det talte ord, og på at alle kan komme til orde. Vejen Friskole har et elevråd, som vælges på demokratisk vis. Allerede i de små klasser trænes eleverne i at argumentere for deres holdninger. Klasserne på friskolen er relativt små, hvilket giver mulighed for at tage hånd om den enkelte elev, se den enkeltes muligheder og fremelske de kvaliteter, som hvert enkelt barn besidder. At skolen er så lille, som den er, betyder samtidig, at alle kender alle. Det giver en tryghed og en samhørighedsfølelse. Der er ingen tvivl om at de værdier friskolen sætter i højsædet er uvurderlige for borgere i et frit og demokratisk samfund som det danske.

Undervisningssproget er i alle timer dansk. I sprogtimerne foregår en del af undervisningen dog (heldigvis) på det pågældende sprog.

Sønderskov, den 19.03.13.

Elisabeth Østergaard