Jan Carsten Pedersen

Lærer

Jan var en meget vellidt og engageret musiklærer. Med koklokken som fast følgesvend førte han altid musikeleverne sikkert igennem undervisningen, optræden og koncerter.

Som trommelærer i Vejen Friskoles musikskole vil Jan også blive savnet. Med sin dygtighed, pædagogiske evner og store ambitioner på elevernes vegne, har han givet så meget til musikskoleeleverne.

Jan var meget seriøs i sin undervisning og havde store ambitioner på sine elevers vegne.

Jan var “social smøreolie” – han var meget opmærksom på fællesskabet i kollegaflokken og gjorde meget for at styrke det. Jan gik meget op i at mennesker omkring ham havde det godt. Var der nogle, som havde det svært, var han den første til at opdage det og række ud med en hjælpende hånd eller en dyb samtale på en gåtur.

Elever og kollegaer omkring Jan følte sig sete og vigtige. Der vil være mange elever, som mangler det særlige bånd, de havde med Jan. Han rummede alle og så deres værdi, selv når de ikke selv så den.

Uanset om hverdagen grånede eller der var lagt op til festivitas, så kunne Jan skrue op for røgmaskinen og musikken og få livsglæden til at strømme rundt imellem mennesker.  Jan var fuld af sjove indfald og fik ting til at ske.

Fællesskabet var en hjertesag for Jan, og han arbejdede fokuseret på, at alle skulle føle sig værdsat og betydningsfulde for helheden.

Jan investerede sig selv fuldt og helt i at passe på andre. Intet var dog vigtigere end hans familie, og hans døtres velbefindende.

Jan er uerstattelig og vil altid have en plads i vores bevidsthed og hjerter.

 

 

Camilla Erbs Dohn

Lærer

Camilla var en meget vellidt lærer. Hun var autentisk i sin måde at være lærer på og mødte sine elever med ærlighed, nærvær og varme. Hun var ikke bange for at være sig selv, og eleverne mærkede tydeligt, at hun ville dem og oprigtigt interesserede sig for dem. Man var aldrig i tvivl om, hvad hun mente. Hun var nærværende og oprigtig i sit samvær med eleverne.

Camilla kærede sig om sine elever og havde en evne til at møde dem dér, hvor de var. Hun kunne stille krav, men altid med omsorg og med ønsket om, at den enkelte skulle lykkes. Og når ordene ikke slog til, var hun ikke bleg for at give et kram. Camilla var altid klar med et kram.

Hun bidrog med humor, varme og personlighed til fællesskabet.

Camilla var modig. Hun turde sige tingene, som de var, og hun stod ved det, hun troede på.

Camilla havde også en helt særlig evne til at skabe liv omkring sig. Hun var festlig, humoristisk og fuld af sjove indfald. Hun kunne få mennesker til at grine og var med til at gøre hverdagen lidt sjovere. Hun havde glimt i øjet og en energi, som smittede af på dem omkring hende.

Der vil være mange elever, som kommer til at savne den særlige lærer, Camilla var. En lærer, der turde være sig selv, som kærede sig om dem, og som havde modet til både at stille krav og give omsorg.

Camilla satte sit tydelige aftryk på Vejen Friskole. Hun satte spor i sine elever, i sine kolleger og i den hverdag, hun var en del af.

Camilla vil blive husket og vil altid have en plads i vores bevidsthed.