Om Vejen Friskole

På Vejen Friskole sætter vi værdierne faglighed, fællesskab og nærvær højt. Her kender vi alle hinanden, for i hverdagen arbejder og leger store og små sammen. Til den fælles morgensamling, i emnedage og på lejrskoler, knyttes bånd på tværs af klasser og alder.

Vejen Friskole blev grundlagt i 1998 som en Grundtvig/ Koldsk friskole. I 2011
flyttede vi til Læborg, hvor vi nu er solidt forankret i lokalsamfundet. Vi købte den lokale nedlagte folkeskole og overtog også den kommunale børnehave, hvilket gav os en god platform til at videreudvikle vores friskole.

Alle ønsker at gøre deres bedste

Dvs. vi er i en rivende udvikling med børnehave, stigende elevtal og har med renoveringer og en tilbygning, sikret at skolen kan rumme de nu ca. 200 elever. Ændringerne i forholdene i børnehaven har givet godkendelse til 64 børn

På Vejen Friskole antager vi, at alle ønsker at gøre deres bedste i samværet med hinanden, og vi anerkender børnenes forskellige forudsætninger og potentiale. I respekt for hinanden og i positiv nysgerrighed finder vi modet til at møde andre værdier end vores egne.